Opmærksomhed, koncentration og hukommelse: Hvordan du kan udvikle bedre koncentration, når du studerer [1] .

 

Hvor meget lægger man egentlig mærke i en undervisningssituation, og hvor meget kan man huske bagefter? Det er vigtige spørgsmål for enhver elev og studerende. En forudsætning for at huske noget er, at du overhovedet har lagt mærke til det. Psykologisk forskning [2] viser flg. om menneskers opmærksomhed og hukommelse, som kunne være relevant i undervisningssituationen

·        Folk kunne huske utroligt lidt af noget, de ikke havde lyttet ordentligt efter, fordi de også skulle høre efter noget andet.

·        Folk lagde ikke mærke til, at budskaber som de ikke lyttede ordentligt efter blev sagt på et fremmed sprog. Kun at der skete et eller andet.

·        Folk kunne ikke afgøre, om der var tale om prosa eller isolerede ord i noget de ikke havde været opmærksomme på.  Men de lagde mærke til et ændret tonefald.

Nogle konklusioner af den slags undersøgelser er, at mundtlig information som man ikke lytter efter (evt. fordi man har sin opmærksomhed rettet mod noget andet) stort set ikke behandles kognitivt, dvs. man gør sig ingen tanker om indhold, og hvad det betyder, og derfor kan man ikke huske det bagefter. Lyder dette bekendt? En anden konklusion er, at man skal arbejde aktivt og koncentreret med et stof for at huske det i længere tid. En hel del bearbejdning af indkommende information foregår helt automatisk, og det er faktisk muligt at læse og tage noter, mens man tænker på andet. Resultatet er selvfølgelig, at man ikke får meget ud af det. Uden fokuseret opmærksomhed, dvs. i koncentration, er det svært at tilegne sig stof eller løse opgaver. Det er vist noget alle elever har måttet sande.

At oparbejde evne til koncentration er noget man kan lære gennem træning. Hvis man har viljen til det. At koncentrere sig er at fokusere sin energi på en bestemt aktivitet. Sportsfolk er gode til at koncentrere sig inden afgørende konkurrencer, og børn lærer nye ting gennem at koncentrere sig og øve sig igen og igen.

                                               

I den akademiske verden hører koncentration og hukommelse sammen. Når man ikke kan huske noget, er det måske, fordi man aldrig rigtigt lærte det. God koncentrationsevne fremmer hukommelsen, fordi man har gjort sig umage med at indlære stoffet og arbejdet aktivt og opmærksomt med det.

 

Her er 3 tips til modvirke dårlig koncentration:

  1. Forsøg af finde  mulige årsager til din manglende koncentrationsevne.
  2. Forsøg at forstå de faktorer, som distraherer dig, og øv dig i  at kontroller dem.
  3. Gør det til en vane at kontrollere distraherende faktorer, i stedet for at lade dem kontrollere dig..

 

 

Find årsagerne
Få kontrol over årsagerne

Ydre årsager

Forstyrrende elementer i miljøet omkring dig: Rod, for bløde stole, andre mennesker omkring dig, telefonen ringer, snacks eller slik på bordet, computeren står på chatsiden osv.

 

Støj:Tv kører, musikanlægget er på fuld skrue, folk taler omkring dig osv.

·         Gå  evt. til et andet og mindre distraherende sted (bibliotek) eller indret dig i dit værelse, så distraktionsmulighederne er minimale.

·         Indret din arbejdsplads med en komfortabel stol, godt lys, arbejdsredskaberne (ordbøger, lommeregner mm.) indenfor rækkevidde.

·         Ringer telefonen så sig, at du ringer tilbage, når du er færdig med dit arbejde.

·         Lad ikke chatsiden være åben, mens du arbejder. Skal du på nettet og søge information, så hold dig til det og chat bagefter.

·         Undgå al for høj og distraherende støj. Måske er du vant til at høre musik, mens du arbejder. Det kan ikke undgå at distrahere. Prøv at arbejde i stilhed og hør musik, når du slapper af.
Indre årsager

Fysiske årsager: sult, træthed, tømmermænd.

 

Kedsomhed, uvilje, manglende interesse osv.

 

Angst for ikke at klare det godt nok (præstationsangst)

 

 

Uoverskuelige og mange opgaver forude

 

 

 

 

Dagdrømmerier

 

 

 

 

 

 

Personlige bekymringer

·         Læs kun når du er oplagt og rimeligt mæt. Undgå at skulle slås med tømmermænd, når du ved, du skal arbejde.

·         Prøv at finde noget som interesser dig i det, du har gang i stedet for at fokusere på alt det kedelige, tal med de andre om det, eller find en god grund til at beskæftige dig med det (selvmotivation).

·         Få styr på hvordan du får mest muligt ud af at læse og studere (effektivitet), og øv dig i at gøre det bedst muligt. Prøv at overbevise dig selv om at du kan, hvis du vil. Tal med din lærer eller studievejleder, hvis det synes uoverkommeligt.

·         Få et overblik over, hvad du egentlig skal på kort sigt og på langt sigt (planlægningskalender)

·         Del større opgaver op i mindre overskuelige enheder og sæt tid på.  Kryds delopgaverne af på din liste efterhånden, som de laves. Beløn dig selv hver gang det lykkes, og skæld dig selv ud (eller nægt dig selv en fornøjelse!), når du uden grund ikke lever op til aftalerne med dig selv.

·         Det drejer sig om ikke at dagdrømme og studere samtidig. Hvis dine tanker begynder at vandre, så skriv de distraherende tanker ned på et stykke papir, og gå så videre med dit arbejde. Du kan også forsøge at huske, hvad du lige har læst og så smække bogen i og starte på dagdrømmene igen. Det vigtigste er at holde de to ting adskilt.

 

·         Forsøg at finde ud af hvad det er som nager dig og prøv at stille nogle løsningsforslag op. Skriv problemet ned med løsninger for og imod. Ofte vil du af den vej komme til en løsning på mindre problemer. Tal med dine venner om det, dine forældre eller din studievejleder. Større problemer kræver måske hjælp udefra. Søg den.

 


[1] Inspireret af UT learning Center på http://www.utexas.edu/student/utlc/handouts/1423.html

 

[2] Bl.a. Colin Cherry  I en artikle fra 1953.

 

Nørre G Hjemmeside Studiefærdigheder