Notatteknik

At kunne lave et godt notat er en del af en effektiv studieteknik. Mange studerende lader være med at tage notater, fordi det er besværligt at lære, og det tager tid. Derfor består deres studieteknik i at læse en tekst igennem og prøve at huske det. Eller de skribler noget ned under et foredrag eller forelæsning, som de ikke kan hitte hoved eller hale i bagefter. Nogle elever har i løbet af skoletiden fået en eller anden form for notatpraksis. Spørgsmålet er om den virker. At få noget ud af at studere handler i høj grad om at være effektiv, hvad enten man er i ungdomsuddannelserne eller på de videregående uddannelser. Det er vigtigt at lære at tage gode notater i løbet af gymnasietiden, hvis man påtænker en videregående uddannelse, og man får ofte brug for at tage notater senere i arbejdslivet, f.eks. når man skal tage mødereferat eller lave synopser. Der er altså al mulig grund til at få indarbejdet nogle gode teknikker, som virker.

Et notat er en sammentrængning af det væsentligste i en bog, et foredrag eller et møde. Der findes ikke en fast formel på notater, og både lineære notater og visuelle notater såsom mindmaps kan hver især være gode til at organisere information. Det kan også være forskelligt, hvilken slags notater man tager i forskellige fag. Imidlertid er alle gode notater karakteriseret ved, at de er overskuelige og anvendelige, når man skal bruge dem.

At tage notater bevirker, at man arbejder aktivt med stoffet i forbindelse med indlæringen. Ved at tænke over hvad der er væsentligt og forbinde det med noget, man allerede har lært, arbejder man aktivt, og derfor er der større chancer for, at man husker det på et senere tidspunkt. Imidlertid tager det en vis tid at få en god teknik.  Mange har en tendens til at notere det hele ned, fordi de ikke har lært at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Eller de synes det tager for lang tid og giver op. Man kommer ikke uden om, at notatteknik skal trænes og trænes. Man er nødt til henover en periode at opdage, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Imidlertid er det umagen værd at bruge tid på det her i gymnasiet. Både i forbindelse med forberedelse til timerne og arbejdet i timerne.

Et anerkendt notatsystem er Cornell-systemet, som kan bruges både i forbindelse med læsning af tekst eller foredrag.  Imens man læser, noteres i ryk efterhånden som man har læst et stykke frem og forstået meningen bl.a. ved at stille spørgsmål til det læste. Når man er færdig med notatet, kan det bruges til at genfortælle. Det kunne kaldes LSNR-metoden for: læs, stil spørgsmål, notér, repetér.  Man bruger et notatpapir indrettet med felter til forskellige informationer. Flg. principper indgår i teknikken.

1. Notatpapiret opdeles i de faste felter: identifikationsfelt, overskriftsfelt, notatfelt, x-tra felt på den ene side. Det er bedst kun at skrive på den ene, idet man så senere kan føje mere til på bagsiden.
2. Papiret udstyres med identifikation (fag/bog, dato, side af side).
3. Overskriftsfeltet bruges til at skrive overskrifter i form af stikord: oversigt over indhold og disposition i notatfeltet. Organiserer informationen og hjælper hukommelsen.
4. Notatfeltet bruges til sammentrækning af hovedideer og fakts med underpunkter f.eks. i form af bullets eller numre.  Skriv kun det væsentlige her.
5. X-tra feltet bruges til ekstra informationer, f.eks. i forbindelse med gennemgang i klassen.
6. Telegrafisk sprog (i egne formuleringer) og forkortelser.  Skab luft i notatet og skriv tydeligt.
7. Læs notatet igennem når du er færdig og ret, hvis der er fejl.
8. Genfortæl indholdet på baggrund af notatet. Dæk evt. notatfeltet og prøv at gøre det samme på baggrund af overskriftsfeltet.

Modelnotat