Velkommen til Nørre G. Vi venter os meget af dig.

På Nørre G skammer vi os ikke over at sige, at vi også lægger stor vægt på det akademiske aspekt af uddannelsen, så eleverne kan tilegne sig færdigheder og kompetencer, der vil udvikle dem til bedre at kunne håndtere en videregående uddannelse, hvadenten den er lang eller kort. I løbet af årene her vil skolens lærere arbejde på at udvikle dine evner til det yderste, hvis du selv vil arbejde med. Masser af arbejde er lagt i at udvikle aktiviteter, så du får en alsidig og udfordrende oplevelse omkring det at lære. Gennem en lang række af fag og forskellige arbejdsmetoder vil du kunne tilegne dig fagligt stof, få muligheden for at lære fremmede sprog, anvende it, lære problemløsning samt abstrakt såvel som kritisk tænkning. Udover dette får du chancen for at prøve dig selv af i samarbejde med andre, muligheden for at lære gode arbejdsvaner, tage ansvar og udvikle kreative sider af dig selv. Vi vil gøre, hvad vi kan for at gøre dig parat til næste trin i uddannelsespyramiden. Eleverne her forudsættes at være aktive i deres egen læreproces og deltage aktivt i skolens liv. Vi kræver noget af dig til gengæld for det, vi tilbyder.

Er du parat?

 

 

 

                                   

 

 

Nørre G Hjemmeside Studiefærdigheder