Læseteknik

Læsestrategier [1]

Elever og studerende har brug for at variere deres måde at læse på i forhold til formålet med læsningen. Det er alt for ineffektivt at læse alt på samme måde, og for mange elever læser bare en lektie igennem et par gange uden at stille spørgsmål til den eller tænke over, hvad der står. Derved bliver man ikke en bedre læser. Den trænede læser formår at variere sin læsehastighed, og  for elever og studerende er der mindst 3 formål med at læse (og dermed bruge forskellige læsestrategier)

1.      Læse for at orientere sig om et emne, f.eks. for at kunne vælge og vurdere egnet litteratur.

2.      Læse for at lære et stof (pensumlæsning eller studielæsning)

3.      Læse for at finde informationer til særligt brug (f.eks. i forbindelse med opgaveskrivning).

Effektiv læsning [2]

Læsning er en proces, hvor vi omsætter trykte symboler til de tanker og ideer, som forfatteren forsøger at meddele os. Vi læser for at forstå, og hvis vi ikke forstår det, er det, som om vi slet ikke har læst teksten.  Vi har altså kort sagt spildt vores tid. ØV! At være en effektiv læser betyder at man kan forstå den trykte tekst hurtigt og præcist, og at man kan anvende forskellige læsemetoder afpasset formålet med læsningen. Vi læser ofte med et bestemt formål, og det formål afgør vores læseteknik. Forskellen mellem den effektive og den ineffektive læser er, at sidstnævnte ikke gør sig formålet med læsningen klart og derfor ikke afpasser læsemetoder og hastighed efter formålet. Derfor er det en forudsætning for effektiv læsning, at man ved, hvorfor man læser en bestemt tekst. Den ineffektive slæber sig også igennem al tekst på samme måde, det være sig Anders And bladet, en tekst om symbolisme, grammatik eller matematisk teori.

Læsehastighed.

Der er forskellige faktorer som påvirker vores læsehastighed. En af dem er, at vi ikke har træning og et lille ordforråd, så man ofte stopper op, fordi man ser et nyt ord. En anden at man læser alt højt inde i sig selv, og at man læser alt i samme hastighed. En tredje faktor kan være, at øjnene ikke kan lade være med at springe tilbage i teksten, så man hele tiden vender tilbage til det, man allerede har læst. Det kaldes regressioner.  Man kan forbedre sin læseteknik gennem flg.

·        Læse meget og ofte (faktisk er det den bedste træning)

·        Undgå at tale inden i sig selv, mens man læser (prøv f.eks. at holde en finger op mod læben for bevidst at stoppe det).

·        Prøv at lægge et stykke papir henover linjen oven over det du læser, så du læser mens du rykker papiret nedad. Det hjælper dig med at holde øjnene der, hvor du læser.

·        Øv dig i at læse i ordgrupper i stedet for enkelte ord. Øjet (og hjernen) kan opfatte i helheder, så det er slet ikke nødvendigt at læse et ord af gangen.

Hvis du har alvorlige problemer med læsehastighed, skal du henvende dig til studievejlederen. Der er en del muligheder for ekstrakurser.

4 forskellige læsemetoder

Som du sikkert har forstået nu, er det en fordel at beherske forskellige læsemetoder. Her er en oversigt over fire forskellige. Du skal lære at skifte mellem dem i dit arbejde. F.eks. kan du på biblioteket scanne en artikel for at se, om du kan bruge den til dit foredrag, eller du kan scanne materiale på nettet for at se, om det kan bruges til dit formål. Hvis det er tilfældet, kan du hurtigt skimme det og få flere informationer, så du evt. kan printe materialet ud og arbejde mere grundigt med det. 

I den daglige forberedelse vil du typisk have brug for en hurtiglæsning af dine noter til forrige time, dernæst en skimning eller hurtiglæsning af den nye lektie så du får et overblik over den, og endelig vil der ofte være brug for en grundig læsning med notater og opslag, opgaveregning osv. Kort sagt skal du være iført ’tænkeblyant’ og papir i denne fase. Dine lærere vil i løbet af gymnasietiden hjælpe dig med at mestre forskellige læseteknikker. Men det skal trænes af dig selv i det daglige, så du kan blive rigtig god med tiden.

1.      Overblikslæsning eller scanning.

a.       Teknik: Teksten scannes (øjet løber hastigt henover siderne og opfatter forfatter, titel, kapitel-og afsnitsoverskrifter, forord, konklusion).

b.       Formål: få et indtryk af teksten (indhold, sværhedsgrad, brugbarhed).

2.      Skimning- læse for at orientere sig om indhold.

a.       Teknik: Øjet løber hurtigt henover siderne, læser ikke hele sætninger men fanger vigtige informationer såsom titel, indledende afsnit og de første sætninger i alle andre afsnit, overskrifter, billeder, grafer, fremhævede ord og det sidste afsnit.

b.      Formål: Få overblik over indhold og hovedlinjer i teksten eller finde frem til steder i teksten, som du vil gå i dybden med.

3.      Normallæsning- læse for at forstå og tilegne dig tekstens indhold og mening.

a.       Teknik: Det hele læses for at få fat i budskabet, detaljer, helheden, tankegangen, den røde tråd, argumentation, opbygning, problemstilling og konklusion. Man slår ikke alle ord op.

b.      Formål: Få et helhedsbillede af teksten med hovedlinjer i f.eks. argumentation og bevisførelse. Kan bruges som repetionslæsning.

4.      Grundig/intensiv læsning eller studielæsning - læse for at lære i detaljer: Tidskrævende men vigtig for effektive studerende.

a.       Teknik: Teksten læses ord for ord for at lære indholdet, hente præcise og konkrete informationer. Aktiv læsning: Stille spørgsmål, notere, slå op og overhøre sig selv (kontrol af viden)

b.      Formål: At lære noget udenad og kunne gengive nuancer.

Memento: Husk at skrive mens du læser. Gode læsenoter fører til større forståelse, og det danner bro mellem læsning og skrivning i skriveprocessen.

”Læsebriller” [3]

Man kan vælge at styre sin læsning (og notetagning) ved at læse ud fra en valgt synsvinkel, dvs. du læser med ’særlige briller’, f.eks. en problemformulering. Her er nogle eksempler på læsebriller

1.      Historiske briller hvor du f.eks.kan spørge

a.       Hvordan udtrykker teksten sin historiske tid?

b.      Hvordan er forskellene mellem den tid og nutiden?

c.       Hvilket historiesyn udtrykker teksten?

2.      Retoriske briller hvor du f.eks. kan spørge

a.       Hvorfor er teksten skrevet?

b.      Hvad er tekstens formål?

c.       Hvem er dens målgrupper?

d.      Hvilke virkemidler benytter teksten sig af?

3.      Argumentationsbriller hvor du f.eks. kan spørge

a.       Hvad er tekstens hovedpåstand?

b.      Hvordan er argumentationen bygget op?

c.       Hvilket hierarki er der i argumenterne?

d.      Hvordan understøtter forfatteren sine argumenter?

e.       Hvilke underforståede påstande og belæg er der?

f.        Hvilke belæg er gode støtter for påstandene? og hvilke er mindre gode?

4.      Litterære briller hvor du f.eks. kan spørge

a.       Hvordan er teksten bygget op?

b.      Hvordan viser forfatteren sig i teksten?

c.       Hvilke stilistiske virkemidler bruger forfatteren?

d.      Hvordan reagerer du på teksten?

e.       Hvilke associationer får du?

5.      Specielle teoribriller hvor du f.eks. kan spørge

a.       Hvordan passer tekstens informationer i teoriens begrebsramme?

b.      Hvordan ser teksten ud set fra forskellige teorier?

c.       Hvilke teorier siger det modsatte?

’Brillenotater’ skal bearbejdes og struktureres, men der vil ofte vise sig klare mønstre og sammenhænge, som er vigtige og brugbare, og som du ikke ville have set helt så klart, hvis du ikke havde stillet ’brillespørgsmål’ og havde noteret svarene ned.

Opskrift på at læse svært stof [4]

·        Læs titlen og det første afsnit. Hvis der er et resumé til slut i kapitlet, så læs det. Dan dig et overblik over hvad teksten handler om, og hvordan materiale er organiseret. Hvis du har brug for mere information, så søg den. Spørg dig selv, om du ved noget om emnet og i givet fald hvad.

·        Se efter hovedideer. Læs titel, overskrifter og evt. underpunkter. Søg de sætninger som slår tonen an og undersøg grafer, kort og diagrammer, og tag et par noter undervejs.

·        Slå ord op. Slå vigtige ord som du ikke forstår op, hvis de forhindrer dig i at forstå sammenhængen. En del ord kan man gætte sig til, men nogle skal slås op. Skriv det ned.

·        Kontrollér din forståelse. Stop af og til op og stil flg. spørgsmål: Hvad har jeg lært nu og hvordan kan det forbindes med det, jeg allerede ved?

·        Læs igen og igen. Hvis der er noget, som du ikke lige forstår i teksten, så læs det igen, indtil du forstår det. Hvis du efter 3-4 genlæsninger stadig har problemer, så skriv det ned i dine, så du kan spørge din lærer under gennemgangen. Forsøg at omformulere vanskelige ideer til dine egne ord.

·        Læs hele vejen igennem til slutningen. Lad være med at miste modet og give op. Selv om det ser noget uforståeligt ud lige nu og her, kan videre læsning (og genlæsning) skabe mere lys. Når du er helt færdig med at læse, så se på det én gang til, og læs endnu engang på det, som du synes er problematisk at  forstå.

                                                                                            Yes!