Hvorfor udsætter man alting? Et forsøg på at forstå de psykologiske mekanismer

 

Hvis du kan tage dig sammen til at læse den her lange forklaring, får du helt sikkert noget at vide, som du ikke vidste om dig selv.

 

Hvordan var det med nytårsløfterne sidste år? Var der mon et par gymnasieelever som sagde til sig selv, at i det nye år ville de passe deres skole og lave deres lektier, så de kunne få gode karakterer og få mere ud af den tid, de tilbringer i skolen. Desværre ved vi af erfaring, at nytårsløfter sjældent holder længe. De gode fortsætter udsættes foreløbig til næste nytårsaften.

 

                                               

 

At udsætte ting til senere kaldes på engelsk ’procrastination’, og det fænomen er der skrevet store bøger om [1] . Der er forsket i det, bl.a. fordi masser af studerende får ødelagt deres studietid og måske slet ikke får en eksamen, fordi de ikke kan kontrollere deres adfærd med altid at udsætte forberedelse til timer, store opgaver og eksamenslæsning.

Kort fortalt indebærer ’nøl’, som vi har valgt at kalde det her,  at man udsætter ting til sidste minut, eller overhovedet ikke gør det. De fleste mennesker udsætter regelmæssigt noget, som de burde gøre; bl.a. kan det være svært at tage alvorlige beslutninger som f.eks. at skifte job eller at konfrontere andre med deres dårlige opførsel, selv om det generer en voldsomt. I stedet finder vi på alle mulige undskyldninger for ikke at komme til sagen. Nogle hengiver sig til store drømme, som aldrig bliver til noget som kompensation for alt det, de ikke når i virkeligheden. Det kaldes eskapisme. Andre skyder skylden på alt andet end dem selv, når de ikke rigtigt får gjort det, som kan opfylde deres store ambitioner. Her kommer f.eks. den med den kedelige lærer eller chefen ind. Så er der dem, som sørger for at have en kalender så fuld af aftaler, at de naturligvis ikke kan nå en brøkdel af det, som de har påtaget sig. Denne liste over symptomer på ’nøl’ indikerer, at det som umiddelbart synes forholdsvis enkelt faktisk er ret komplekst rent psykologisk. Derfor vil det følgende søge hjælp i psykologisk forskning for at finde nogle årsager og forklaringer på, hvorfor vi mennesker udsætter ting.

 

Nøl er egentlig et mærkeligt fænomen, for det formålet med det lige nu og her er at gøre livet lettere, men i virkeligheden medfører det på sigt  stress og følelse af manglende kontrol. Og nøl kan ende i total fiasko, fordi man til sidst slet ikke kan overskue noget, ligesom det har stor indvirkning på ens selvfølelse, der daler i takt med, at tiden går med ikke at komme i gang. Psykologerne Burka og Yuen (1983) beskriver processen på flg. måde:

 

1.      Man har til hensigt at gøre et eller andet, og man siger: ”Jeg må se at komme i gang”.

2.      Man udsætter det og gennemtænker hurtigt alle de fordele, der er ved at starte lidt senere:”Jeg gør det i morgen, når jeg ikke har så meget at lave”.

3.      Man udsætter yderligere, og nu begynder man at blive lidt selvkritisk:”Jeg skulle være begyndt noget før” og/eller ”Jeg kunne da ikke forlade den fest, alle mine bedste venner var der”. Måske stikker man hovedet i busken, eller lader som om man har meget travlt. Måske lyver man også over for sig selv og siger, at man har så meget andet at gøre lige nu.

4.      Man udsætter endnu mere, lige indtil man er helt tæt på deadline: ”Nu skal det bare fyres af lige meget hvad”, ”nej, jeg har simpelthen ikke tid” eller ”jeg kan simpelthen ikke gøre det her”. Igen kan man se, at undskyldninger popper op, så man undgår konfrontationen med mulige årsager til udsættelsen.

5.      Man begynder at stille spørgsmålstegn ved egne evner:”Der er noget galt med mig”, man begynder at sværge, at man aldrig vil udsætte noget igen, eller man minimiserer alvoren af at have udsat endnu en opgave: ”det var nu heller ikke vigtigt”.

6.      Man fortsætter i samme skure med en ny opgave eller noget andet man skal gøre. Så kører rouletten igen, helt forfra.

 

 

 

Det mest fornuftige ville selvfølgelig være at gøre det, man skal så hurtigt som muligt og i god tid, så man gør det ordentligt og uden at blive stresset. Men folk bliver ved med at udsætte ting. Hvorfor? Der er mange mulige forklaringer, og her er nogle af dem.

·        Vi kan godt lide at sætte os mål og sige, at vi har tænkt os at nå dem på ’et eller andet tidspunkt’. Vi drømmer men glemmer at sætte en deadline på.

·        Når vi udsætter et eller andet reducerer vi den tid, hvor vi skulle knokle med det, og det synes lige nu og her ok.

·        Vi ender ofte med helt at undgå at gøre det ubehagelige, netop fordi det er ubehageligt eller anstrengende. Vi lader simpelthen være.

·        Vi overvurderer  tilbageværende tid til at udføre en bestemt opgave.

·        Vi undervurderer den tid, det tager at gøre en opgave færdig.

·        Vi overvurderer muligheden for at kunne motivere os selv mere på et senere tidspunkt

·        Vi tror fejlagtigt, at man skal være i følelsesmæssig balance for at kunne arbejde succesfuldt, eller at man ikke kan arbejde, hvis man ikke er er i humør til det

At udsætte ting kan iflg. psykologer bedst forstås ved at få indblik i de følelser som ligger bag adfærden. Disse følelser kan f.eks. være angst for fiasko (og det inkluderer panik, når man har sat sig urealistiske mål). En anden mulig følelse kan være vrede (så her er der måske tale om et ubevidst oprør mod kontrol). Modvilje mod det arbejde, som skal gøres, er en anden mulig følelse. Depression nedsætter vores aktivitetsniveau (og når man ikke får gjort det man skal, kan det ende med depression). Nydelsessyge eller legesyge kan være et anden forstyrrende følelse og motivet bag nøl. En vigtig opgave for den, der ønsker at gøre noget ved sit nøleri, er at afdække ens personlige ’nølemønster’, altså hvilke følelser er involveret i mit tilfælde. Først da har man en reel chance for at finde udveje og løsninger, men det er ikke noget nemt job. Og man føler sig måske stadig lige overvældet.

 

Man kan af ovenstående se, at det  ikke er muligt at finde én enkelt årsag til nøl, for grundene til at udsætte vigtige men ubehagelige opgaver varierer fra person til person og fra opgave til opgave. Man kan f.eks. se en elev udsætte sin matematikopgave men skrive en ansøgning til et fritidsjob i samme øjeblik, han får ideen. Imidlertid kan en forståelse for problemet måske hjælpe os til at ændre noget her, ja man kan måske lære lidt om viljens kraft.

 

                                   

 

Forskellige nøletyper: måske kan du genkende en af dem.

Overordnet findes der to typer af nølere: den stressede og den afslappede. Den stressede føler ofte et stort pres for at opnå succes og er samtidig bange for fiasko.

 

Den stressede/angstprægede type er beskrevet af psykologen Fiore (1989) som en person, der er overvældet af pres, urealistisk med hensyn til tid, usikker på sine mål, utilfreds med egen indsats, uden selvtillid og nogle gange perfektionist. Under alt dette ligger angsten for fiasko og lurer, angsten for ikke at være perfekt og ikke at kunne leve op til de meget krævende (måske urealistiske?) mål, man har sat sig. Denne type tror, at deres værd er afhængig af det, de gør, og de er bange for at blive vejet og fundet for lette. Denne type nølere vil ofte ende med at blive overstressede og udbrændte,  og hvis de momentant giver efter for presset og prøver at slappe af eller nyde tilværelsen, fører det til skyldfølelse og mere angst. Der er forskellige variationer af den stressede nøler, og her er et par som kunne være relevante for en elev eller en studerende, men alle disse typer kan selvfølgelig relateres til livet mere generelt:

1.      Personen er bange for succes i skolen (eller livet), fordi det bringer yderligere krav om succes med sig, som man er bange for, at man ikke kan leve op til, eller fordi man er bange for udsigterne til at skulle være voksen og moden.  For nogle gælder det,  at det ikke er in at være stræber og klare sig godt i den gruppe, man gerne vil være en del af. Nogle kvinder undgår også at være alt for dygtige, fordi mænd måske ikke synes, at det er så kvindeligt at være enormt god til fysik. Eller være bedre end mændene. Denne type vil skjule deres ambitioner, opføre sig som om de er ligeglade og endda ligefrem have det ønske at klare sig dårligt. Atter andre siger, at de ikke vil være arbejdsvrag eller er imod konkurrence, og de føler måske, at arbejdet aldrig får en ende. En lille gruppe er bange for succes, fordi de føler, at de ikke fortjener det. De irrationelle tanker hos denne gruppe kan f.eks. være:”Hvis jeg klarede mig godt, ville jeg være nødt til at indrømme, at jeg godt kan, jeg ville blive en helt anden og miste min identitet”.

 

2.      Personen er bange for fiasko i skolen (eller livet). De fleste er selvkritiske i en eller anden grad, og vi kan til tider føle os underlegne især i forbindelse med konkurrencesituationer. Slet ikke at prøve er en slags fiasko, men den er ikke helt så smertefuld som at prøve, og det så ikke lykkes. Hvis man har sat høje eller umulige mål (som f.eks. perfektionister gør det), så kan man ikke undgå at føle sig overvældet. Det er måske årsagen til, at perfektionister -hvor mærkeligt det end kan lyde- meget ofte har meget ringe tillid til egne evner. Ved at udsætte ting vil en sådan person lige her og nu udsætte den frygtede fiasko (og selvfølgelig i længden klare sig dårligt). Hvis man er bange for at finde ud af, hvad man egentlig er i stand til (eller at andre skulle finde ud af det!), så kan det umiddelbart synes ret fornuftigt at undgå at prøve, snarere end at udsætte sig for at prøve sit bedste og kun være middelmådig. Det er måske særlig vigtigt, hvis man er en person som mener, at man kun er noget værd, hvis man er rigtig klog og meget talentfuld. Ved ikke at gøre det man i princippet har intention om at gøre, kan man bilde sig ind, at man er enormt god (selv om man indeni nok har en anden mening om det), ligemeget hvad man foretager sig, og man kan fantasere om, hvor god man vil være, når man engang......De irrationelle tanker hos en perfektionistisk nøler kan være af typen: ”Jeg må simpelthen altid aflevere alt til tiden og mine opgaver skal være perfekte” eller ”Jeg duer ikke til noget, og hvordan kan nogen synes om en nobody”.

 

 

3.      En tredje type er ham/hende som ønsker at have total kontrol eller undgå at andre kontrollerer dem. Denne type er af psykologerne blevet kaldt ’den vredladne-udfordrende nøler’, og de har irrationelle tanker såsom ”Alle skal behandle mig ordenligt og gøre som jeg siger, ellers er jeg i min gode ret til at blive tosset og hade dem” (også nægte at gøre, hvad forældre, lærere, chefer eller andre af samme type beder vedkommende om). Naturligvis bliver vi alle bedt om at gøre noget engang imellem, og nogle accepterer blot det faktum, andre nægter. Hvis man vil finde ud af, om man tilhører denne type af nølere, kan det værre passende at spørge sig selv, om man ofte hører sig selv sige: ”jeg vil ikke finde mig i, at andre sætter regler op for mig”, eller ”de der skal ikke komme og genere mig”, for så skal man måske være på vagt. Passiv aggression er et meget kraftigt udtryk for vrede, og det kan måske umiddelbart se ud, som om man er magtfuld og uafhængig. I virkeligheden kan man risikere at bruge et helt liv på monomant at bevise, at man er” fri”, i stedet for at gøre det som er bedst for en selv.

                                                           

 

Den afslappede type er ofte negativ over for sit eget arbejde og dropper det eller ’glemmer det’, fordi han ’leger’ og vil have det sjovt i stedet for. Det kan f.eks. være en person som negligerer sit skolearbejde men går enormt meget op i sit sociale liv. Man benægter så vidt muligt problemer og stress og sørger for at undgå udfordringer. I stedet koncentrerer man sig om at ’have det sjovt’. Hvis forsvarsmekanismerne virker godt, så kan denne person set udefra virke som om, han eller hun har et lykkeligt liv. Umiddelbart virker denne type mere ubekymret og mindre kompliceret, men en analyse af deres tankemønstre viser noget ganske andet. Psykologerne Solomon og Rothblum (1984) mener, at denne type er langt hyppigere blandt universitetsstuderende end den stressede-angstprægede type. Bruger man Abraham Maslows teori om behovspyramiden, kan man sige, at disse personer er langt mere optaget af deres emotionelle behov (f.eks. at få anerkendelse af deres kammerater) end af at få akademisk succes, og for nogle studerende kommer disse behov til at fylde så meget, at det næsten er umuligt at studere.

Udover de følelsesmæssige sider kan den afslappede nølers tankemønstre i den grad skubbe vedkommende væk fra arbejde eller studier. Helt basalt mener de måske, at deres langsigtede mål kræver alt for meget ubehageligt arbejde, og for sådan en person er det ikke umagen værd at arbejde så hårdt, da arbejdet for dem er så åndsvagt, kedeligt eller meningsløst, at de simpelthen ikke kan få sig selv til at gøre det. Modsætningen til denne type ved, at man kan udføre et stykke arbejde – også selv om det er kedeligt, men den afslappede nøler kan f.eks. have flg. irrationelle tanker:”Jeg kan ikke holde ud at kede mig”, ”Jeg er nødt til at have lyst, før jeg starter med at læse”, ”Jeg hader matematik, og jeg kan ikke døje læreren” , ”Hvis jeg ikke gider, hvorfor skal jeg så?” eller ”Da jeg synes skole og lærere er dødssyge, gider jeg ikke gøre mere end højst nødvendigt, så jeg vil springe over, hvor gærdet er lavest, selv snyde hvis det skulle blive nødvendigt”. Folk i denne kategori udsætter at arbejde seriøst i deres jagt på sjov og ballade, og dernæst finder de på gode undskyldninger for ikke at have gjort det (en forsvarsmekanisme kaldet rationalisering).

 

Konklusionen på alt dette er, at nøl basalt set skyldes frygt, men at hver eneste nøler har deres egen personlige frygt og udvikler deres eget mønster for at undgå at se realiteterne i øjnene- realiteter såsom livets udfordringer, almindeligt hårdt slid og frustrationer som uden tvivl venter forude. Man kan enten nægte realiteterne eller se dem i øjnene. At udsætte ting giver måske lige nu og her belønning, men på sigt giver det den enkelte store problemer. Så hvordan kan man stoppe sit nøl?

 

                                   

 

 

Er der en kur mod nøl?

Psykologer mener altså generelt, at nøl ikke er det egentlige problem, og at det snarere skal ses som et forsøg på at slippe for angst, undgå tvivl om egne evner eller blot uvilje mod at arbejde. Derfor går ’helbredelsen’ gennem en konfrontation med de bagvedliggende følelsesmæssige problemer. Her er en lille trin-for-trin selvhjælpskasse, og for en del studerende af den stressede-angstprægede type virker disse råd:

 

·        Forsøg at finde ud af hvad dit virkelige problem er: er du den ene eller den anden type nøler? Forsøg at indkredse dit personlige mønster. Se problemet i øjnene, og hvad det gør med dit liv.

·        Planlæg din tid og lav en daglig liste over det, som skal gøres samt en metode til at krydse af,  når det er gjort. Indbyg en eller anden belønning for veludført arbejde (det her enkle trick hjælper faktisk ca. en tredjedel af alle studerende. Lettelsen over at komme til timer eller forelæsninger og være forberedt, at have læst før eksamen og måske endda ende med at synes, det er ret så spændende er manges oplevelse efter ganske kort tid med planlægning og belønning.

·        Træn i at estimere tidsforbrug til bestemte opgaver. Vi tror ofte, at ting tager kortere (eller længere) tid, end de rent faktisk gør. Begge dele medfører, at vi ikke har overblik over den tid, vi skal bruge, og det er belastende. Start med at estimere hvor lang tid, du tror en bestemt opgave tager og se så, om det passede. Du kan også bestemme, at en opgave ikke må tage mere end en bestemt tid, fordi du så bedre kan overskue helheden. Det kan betyde, at du til en vis grad kommer i konflikt med din perfektionisme, men du har i det mindste fået opgaven lavet indenfor en fastsat tidsramme. Tillykke med det!

·        Del større opgaver op i mindre portioner og træn i overhovedet at komme i gang. Måske kan du narre dig selv ved at sige, at du kun lige vil tage 5 minutter (det kaldes ’5-minutters planen), og så finder du ud af, at du egentlig ikke har noget imod at fortsætte. Det essentielle her er at komme i gang (Gør det NU!) med en opgave tidligt før deadline, for nøleren har brug for at starte i god tid med at forberede både skriftlige opgaver og eksamenslæsning. Træn dig op i at starte flere gange om dagen, for som med al anden træning gælder det om at få kontrol over at komme i gang og få det indarbejdet som en rutine. Nogle kan få glæde af at starte på helt bestemte tidspunkter hver dag.

·        Skriv dagbog om dine følelser og tanker vedrørende det at gå i skole eller studere. Nogle studerende har stor glæde af at skrive deres tanker ned, fordi det hjælper dem til at få øje på deres egen angst, dårlige undskyldninger, modstridende behov og vaner, som kommer i vejen for læsning. Baseret på deres selvindsigt kan de nu opfinde en slags ’tale-til-mig-selv’ omkring deres frygt for at påtage sig truende opgaver og gøre noget med det samme. Forsøg at undgå skyldfølelse,når den stikker sit grimme hovede op ved at tale til dig selv og sige, at det hjælper dig alligevel ikke. Nogle studerende beder venner om at stikke til dem, hvis de ikke kommer til timerne eller møder uforberedt, fordi de erkender, at de har brug for ydre støtte i en periode. Nogle fortælle vidt og bredt om det de skal, for så føler de sig mere forpligtede til at udføre opgaven. Atter andre planlægger at arbejde sammen med studiekammerater, så de undgår at skulle ’tage sig sammen’ alene.

 

 

Men hvad med den afslappede nøler? På overfladen ser det ud til, at alt er vel, og at de har andre prioriteringer end lige netop det, som de har forpligtet sig til f.eks. ved at indmelde sig i gymnasiet eller blive optaget på universitetet eller andre læreanstalter.

 

                                                           

 

Denne type vil næppe føle den store tilskyndelse til at ændre sin stil med mindre han eller hun konfronteres med konsekvenserne af det såsom at dumpe til eksamen eller blive smidt ud af skolen. Måske kan tankerne om hvor man mon vil ende (måske som alkoholiseret fiasko), hvis man fortsætter den afslappede stil også begynde at true ens tanker i negativ retning. Kort fortalt har den afslappede nøler brug for en krise, hvis han eller hun skal ændre kurs. Men kan de det? I følge psykologen Knaus (1979) skaber vi mange af vores egne problemer ved at fortælle os selv, at vi hader at gøre dit eller dat, eller at vi ikke kan døje den lærer eller sige, at vi helt sikkert vil kunne lave en møgopgave, hvis vi prøver. Derfor lader vi være. Nøl skal derfor i denne gruppe bl.a. ses som et forsøg på at undgå konfrontation med selvskabte følelsesmæssige idiosynkrasier eller udsigt til fiasko.

En oplagt mulighed er selvfølgelig at reducere vores antipati eller frygt mod det vi skal, og det kan f.eks. gøres gennem selvtillidstræning eller visualisering. Man kan også spørge sig selv om, hvornår man fik den garanti for at livet kun er skæg og ballade? Eller hvem der egentlig har sagt, at man altid skal have 13, og at hårdt arbejde er dødssygt? Ved du helt sikkert, at du ikke kan tåle at kede dig? Er der  videnskabeligt belæg for, at en stor skriftlige opgave med referencer er forfærdelig at lave? Man kan faktisk ændre sin måde at tænke på omkring de her ting og dermed komme ud af selvdestruktive tankemønstre.  Kognitiv terapi arbejder med netop det, men det er muligt til en vis grad at gøre det samme selv. Hvis man altså tør at se lidt nøgtern på sig selv og lade være med at kritisere sig selv sønder og sammen.

 

Hvis du tilhører kategorien som tager afslappet på ikke at passe sine ting og synes, at livet skal være mere sjov end arbejde, så kan det være nødvendigt for dig at indse, at i det lange løb vil den livsstil nok ikke føre til netop det ideelle liv, som du forestiller dig. Der er en større chance for, at du forpasser en masse chancer, og at du i det lange løb bliver ulykkelig og frustreret. Vi udsætter jo ting, fordi vi kan bilde os selv ind, at det er helt ok at have sjov lige nu og udsætte arbejde til senere, for der er jo masser af tid, og jeg skal nok tage mig sammen, når jeg er lidt mere i hopla. Alle disse undskyldninger skjuler dog ikke det fact (undtagen for nøleren), at nøl er en indlært vane, og at adfærden for en stor del er ubevidst. Når vi udsætter noget, kan vi lynhurtigt vende vores opmærksomhed mod noget andet, vi bruger en forsvarsmekanisme som hedder ’benægtelse’. Vi har det godt lige nu, men det giver bagslag. Hvis noget skal ændres i denne uhensigtsmæssige måde at håndtere sit liv på, er man nødt til at konfrontere sig med virkeligheden. Det er den eneste udvej. Man må holde op med at snyde sig selv og se, hvordan man handler fra det ene øjeblik til det andet. På et tidspunkt vil man være i stand til at se sandheden i øjnene, nemlig at den noget afslappede stil med at livet skal være sjovt hele tiden, at anstrengelser ikke er umagen værd, at alt det svære overlader jeg til andre, eller at jeg har alligevel ikke kontrol over min fremtid simpelthen ikke fører til det, man måske inderst inde gerne vil. Altså: drop illusionerne og se virkeligheden i øjnene.

 

                                                           

 

Knaus (1979) beskriver tre meget brugte metoder til at distrahere sig selv og undgå at komme i gang med det,  man egentlig skulle. Måske kan du genkende noget her, men så ved du som med en masse af det ovenstående, at du ikke er alene i verden:

 

·        Man gør noget som ikke er nødvendigt lige nu for at have en undskyldning: se TV, spise, sove, gøre rent. Når vi er i gang med en anden aktivitet, så glemmer vi for en stund, hvad vi egentlig burde gøre.

·        Mentale undskyldninger, f.eks. ’jeg gør det i morgen’, ’jeg vil lige shoppe lidt, for så får jeg det bedre, og så kan jeg arbejde’, ’når jeg har malet hele min lejlighed, så skal jeg nok se at få søgt et job’ osv.

·        Følelsesmæssig flugt, f.eks. tage piller, drikke alkohol, lytte til musik, læse lange bøger, bruge masse tid på kæreste og venner.

 

Er der nogle af disse ting som er en del af dit mønster? Hvis du kan svare ja til det, så prøv at styre dig selv i en anden retning. Lad ikke de dårlige vaner få magten. Se i øjnene at du har et problem, og forsøg at angribe det mere rationelt end hidtil. Lad være med at gøre små problemer til megaproblemer, vær på vagt over for at gøre noget som ikke er nødvendigt eller som begrænser dig, forsøg at tænke rationelt (man behøver ikke gå til hver eneste fest eller gå i byen hele weekenden, og man kan faktisk blive interesseret i et bestemt fag, selvom det ikke synes oplagt lige nu og her), lav realistiske planer (sæt kortids-og langtidsmål), lad være med at undgå arbejdet (Gør det nu!).  Hvis du overhovedet ikke kan få kontrol over dit nøl, hvis det styrer dig, så skal du nok søge professionel hjælp, for på længere sigt er det invaliderende. Her er en kort beskrivelse af et sådant muligt terapiforløb:

 

En psykolog ved navn Ferrari har sammen med sine kolleger udviklet en psykologisk behandling (kognitiv terapi) som i al sin enkelhed kaldes  ’GØR DET NU’.  Programmets har til hensigt at lære de studerende at håndtere deres forkerte kognitioner (f.eks. ”det er håbløst”, ”det er for sent”, ”jeg kan ikke finde ud af noget”osv, samt de studerendes  undvigelsesmanøvrer  (f.eks.”jeg gør det i morgen”, ”jeg gør det når jeg er i bedre form”, ”jeg arbejder bedst under pres” osv.). De studerende konfronteres med deres’forkerte kognitioner’ f.eks. irrationelle tanker eller angst enten individuelt eller i grupper, kombineret med sætninger om dem selv som gentages igen og igen (”jeg er i stand til at gøre det, jeg beslutter mig for”), og endelig lærer de gennem visualiseringsteknikker bedre koncentration. En anden metode, som bruges i forbindelse med ovenstående program, er at lade den studerende udarbejde en liste over gøremål og sætte konkrete deadlines op.

 

 

                                                                                                                                                                                   

 

                                                           

 

 



[1] Denne side bygger i høj grad på flg. text om procrastination, og hvordan man kan overkomme det http://mentalhelp.net/psyhelp/chap4/chap4r.htm

 

 

Nørre G Hjemmeside Studiefærdigheder