Hukommelse og glemsel

Hukommelsen er grundstammen i menneskets intellekt. Hvad ville vi være uden den? Vi ville ikke kunne huske oplevelser, mennesker og ting, vi havde lært, ej heller fantasere, løse problemer, kombinere viden osv.. I en eksamenssituation er vores hukommelse alfa og omega for, at vi klarer den. At kunne trække de rigtige informationer frem på rette tid, er alle studerendes drøm, men hukommelsespillen er desværre ikke opfundet endnu. På trods af megen hjerneforskning ved man fortsat ikke så meget om, hvordan vores hukommelse fungerer rent biologisk. Nogle kognitive psykologer har brugt datamaskinen som model for den menneskelige hukommelse og taler i den del af forskningen om input og output,  og  man er enig i at hukommelsen sandsynligvis har flere afdelinger såsom korttidshukommelse og langtidshukommelse. Forskning kan hjælpe med at afdække mønstre i menneskets hukommelse, men der er ikke nogen let genvej til at huske alt det, man gerne ville.

                                               

Mange siger, de kender folk med klæbehjerne og er misundelige på dem. Men de fleste mennesker er afhængige af, at de har indlært noget ordentligt som en følge af hårdt og fokuseret arbejde. Overindlæring kalder vi det, når man har lært noget, så man kan huske det selv i søvne. Det kan f.eks. være den lille tabel, som man lærte og blev hørt i folkeskolen. Den menneskelige hukommelse er afhængig af, at vi var opmærksomme og koncentrerede i indlæringsfasen, og at vi har lagret informationen, så vi kan hente den frem igen, når vi skal bruge den. Man kan måske genkende noget, når man ser det, men det er langt sværere at huske noget så godt, at man selv er i stand til at hente det frem fra hukommelsens mange lagerpladser og bruge det, når man skal. Vi glemmer meget let ting, som vi ikke har brug for, og det er såmænd udmærket, for tænk om vi skulle gå og huske på alt det, vi har oplevet og lært gennem tiderne? Indimellem er det godt at kunne glemme, men når man sidder til en eksamen eller i et møde vil man gerne kunne huske ting detaljeret. Desværre glemmer vi også ting, som vi burde huske.

En vigtig forudsætning for at huske noget man læser, er at man forstår det og arbejder aktivt med det. Hvis man læser, og det er mere eller mindre meningsløst for en, kan man sagtens lære det udenad ved at bruge en del tid på det, men man glemmer det meget hurtigt igen. Følgende glemselskurve [1] viser resultatet af den tyske psykolog Ebbinghaus’ berømte forsøg med glemsel af meningsløse stavelser. I løbet af 20 minutter havde han glemt næsten halvdelen af det indlærte, og efter tre dage havde han glemt 75 %. Mon ikke du har erfaret noget, der minder om det? Kurven her viser, hvor meget Ebbinghaus glemte og hvor hurtigt.

 

                                   

 

 

Andre hukommelsesforsøg har vist, at man generelt husker poesi bedre end prosa henover tid, hvilket de store græske epos som er mundtligt overleveret er et godt bevis på.

Hvis vi skal drage nogle konklusioner vedrørende hukommelsesforskningens resultater er det, at man har størst chance for at huske noget i længere tid når visse betingelser er opfyldt. Det kan summeres til  flg. gyldne regler:

 

Man har størst chance for at huske noget i længere tid

 

·        hvis man i første omgang har forstået stoffet (forståelse)

·        hvis man er motiveret for at lære og huske (motivation)

·        hvis man arbejder koncentreret og ikke lader sig forstyrre i indlæringsfasen (koncentration)

·        hvis man arbejder aktivt med det, dvs. sætter det i relation til andet man har lært (f.eks. gennem huskeregler) og tager noter (aktiv indlæring)

·        hvis man har lært det så man kunne gengive det perfekt (optimal indlæring)

·        hvis man vender tilbage til det af og til (repetiton)