Hvorfor har jeg aldrig tid nok?

Hører du ofte dig selv sige, at du ikke har tid til noget? Synes du, det kniber med at finde nok tid til at studere? Stresser du rundt men forpasser alligevel deadlines, og føler du, at du aldrig kan slappe af og se venner, eller føler du dig bare generelt overvældet af alt det, du skal nå? Hvis du svarede ja på disse spørgsmål, skal du lige høre, at du nok har ca. 68 timer til rådighed til at studere udover at passe skolen og nå en del andet.

Her er en historie om Jesper. Som alle andre har han 168 timer om ugen at råde over (7 døgn af 24 timer). Hvis han går i seng ved midnat og står op klokken 8, bruger han 56 timer om ugen til at sove, så nu har han 112 vågne timer tilbage. Jesper bruger 30 timer om ugen i skolen. Han bruger 2 timer om dagen til at spise og til personlig hygiejne. Selv hvis Jesper brugte 30 timer om ugen på lektier, ville han have en hel del timer til andre aktiviteter, nemlig 38 timer. En forudsætning er imidlertid, at Jesper planlægger sin tid og bruger den fornuftigt og ikke bare lader stå til.

I erhvervslivet taler man meget om effektivitet, hvilket betyder at få det største udbytte af den mindst mulige indsats. Hvorfor ikke bruge samme princip i sit liv som elev og studerende?  Det betyder, at hvis man planlægger og bruger sin tid effektivt, undgår man at spilde tid med f.eks. bekymringer om alt det, man ikke når. Ved at få arbejdet overstået på et minimum af tid, oplever man tilfredsstillelse og undgår det ubehag, som følger af, at man strækker det ud over en al for lang periode, ikke får det gjort i tide – eller måske slet ikke.

En engelsk historiker har formuleret den såkaldte Parkinson’s lov som siger, at arbejde ofte vil udfylde den tid, som er tilrådighed. Det betyder, at man i princippet kunne bruge al den tid der er, og det er helt almindeligt, at studerende bruger en hel time på en opgave, som kun ville tage en halv time, hvis de koncentrerede sig. For at blive en effektiv studerende og undgå at blive offer for Parkinson's lov, kunne Jesper hver uge lave en skriftlig oversigt over alle de timer, han er vågen. Han kunne starte med at fylde oversigten ud med de timer, han er i skole samt hans transporttid. Dernæst kunne han skabe sig et overblik over, hvilke af hans 68 timer, som er ledige til hhv. arbejde (her: læsning), fornøjelse mm.  Dernæst kunne han lave en liste over prioriterede mål i den pågældende uge: hvad skal og må han nå og til hvilke deadlines, hvad skal han have gjort i øvrigt indenfor den uge, men som ikke er så vigtige.

Jesper kunne så sætte sig ned og prøve at få et overblik over, hvor megen tid han skal bruge for at forberede sig på timerne i skolen og til evt. skriftlige afleveringer og tests. Endvidere kunne han notere planlagte sociale og afslappende aktiviteter.

Mange studerende har aldrig prøvet at arbejde systematisk med planlægning, og i starten kan det være en ide at estimere hver aktivitet til lidt mere tid, end man egentlig regner med at skulle bruge. Bare for at være sikker på at der i planen er tid nok til det hele.  Denne ekstra tid kan så bruges, hvis man har undervurderet andre steder, eller hvis man bliver afbrudt og ikke bliver færdig indenfor den planlagte tidsramme. Man skal ikke blive alt for skuffet, hvis man i starten opdager, at man ikke når alt det, man har bestemt sig for. Husk på at du er i gang med noget helt nyt, og at du har brug for erfaring og øvelse for at tilpasse din plan på en måde, så den passer dig bedst muligt. Efterhånden vil du med øvelsen blive bedre til at få overblik, så du ikke render rundt og er evigt stresset og føler, at du aldrig når det, du skal. Overblikket er det første vigtige skridt i den rigtige retning, og overblik får du kun ved at forsøge at skabe det.

Det er vigtigt at starte på at organisere din tid med det samme, så du undgår stress og de frustrationer, som udsættelse af opgaver næsten altid medfører. Og her er ikke kun tale om skolearbejde. Det kan også være at skulle se nogle venner eller gå i biffen. Hvis man altid siger, at man ikke har tid men alligevel aldrig rigtigt når det, man skal, har man et stort problem. At sige at man vil gøre noget, ’når man får tid’ betyder nemlig ofte, at man ikke har overblik over sin tid. Har du gjort dig dine prioriteringer klart, eller følger du bare med strømmen uden mål og med? Prøv modellen med at lave en ugentlig oversigt og lær af dine erfaringer. Husk at være rimelig overfor dig selv, hvis alt ikke går ligesom planeret, og lær at justere din plan om nødvendigt. Glem ikke at det er meget vigtigt at indlægge tid til at slappe af og have det sjovt. Ingen kan holde ud at holdes fast i pligter hele tiden. Hvis der ikke er en rimelig balance mellem arbejde og underholdning, er det svært at være effektiv. Det kan godt være man kan tvinge sig selv til at sidde ved skrivebordet i timevis, men får man udbytte af det? Det er nok spørgsmålet. Som i alt andet her i livet er balancen mellem tingene vigtig. Du kan ikke klare dine eksaminer til sidst, hvis du ikke bruger en del tid på at studere, og du klarer dig sandsynligvis mindre godt og er helt sikkert mindre glad, hvis du ikke giver dig tid til andre ting indimellem.

Til slut: Husk at for langt de fleste studerende er der i virkeligheden tid nok!

Inspireret af papir fra University of Miami Counseling Center